Skip to main content

Er du vild med alt omkring it-drift og sikkerhed, og trives du i en stilling, hvor du i tæt samarbejde med drift, supportere interne og eksterne kunder, så er du måske vores nye kollega!

Vi har travlt i Edora, og vi søger derfor en imødekommende kollega, som vil være med til at sikre og supportere en god og sikker driftsopsætning. I den forbindelse har vi brug for en kollega, som har motiveres af at samarbejde med både drift, udvikling samt supportere forretningen.

Edora er en traditionel IT-virksomhed med speciale i udvikling af IT-løsninger, der automatiserer arbejdsgange og giver overblik på tværs af koncerner og forvaltninger. Vi har mange års erfaring med udvikling, drift og support af IT-løsninger til det offentlige, og vi leverer bl.a. SaaS løsninger til mere end 60 kommuner.

Om stillingen:

Du bliver en del af teamet Support og Service, som består af 7 kollegaer med forskellig erfaring og baggrund. Det er vigtigt for os, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi søger derfor en kollega, som har lyst til at bidrage til teamet og den gode stemning, men som også har fagligheden i orden.

Din vil indgå i tæt samarbejde mellem drift og support, hvor dine primære arbejdsopgaver er kunde- og onsite support, herved afhjælpe dine kollegaer med hardware, opsætning mv. samt bidrage til driften af vores infrastruktur, virtuelle og fysiske servere og netværk. Dine øvrige arbejdsopgaver omfatter:

  • Opsætning af computere samt intern/ekstern onsite support
  • Indkøb og support af hardware til interne og eksterne kunder
  • Styre AD og Security Group adgange
  • Patching af Serverer
  • Hyper-V cluster opgaver, fx Checkpoint
  • Mulighed for applikations support af SaaS løsninger

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du minimum har 5 års erfaring fra en lignende stilling og har flair for it-drift samt trives i en hverdag med både komplekse driftsprojekter og mindre hands-on opgaver ved afhjælpning og service af hardware, og så er du:

  • Ansvarsbevidst
  • Serviceminded
  • Teamplayer

Samt gerne har erfaring med:

  • MS SQL Server
  • Windows Server
  • GDPR
  • Migreringer
  • Exchange

Vi tilbyder:

Det er vigtigt for os, at du udvikler dig i jobbet og bevæger dig i den retning som motiverer dig. Det kan både ske ved kurser og certificeringer og selvfølgelig arbejdsopgaver.

Du kan se frem til at samarbejde med ca. 60 dygtige og kompetente kollegaer i de skønneste omgivelser på Charlottenlund Slot, hvor vi har en sund og lækker frokostordning. Ved opstart vil du gennemgå et grundigt introduktionsforløb til organisationen, hvor du kommer rundt i hele virksomheden og bliver præsenteret for alle afdelinger. Vi prioriterer et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse. Derudover er Edora en social arbejdsplads, hvor vi hygger os sammen og løbende har sociale arrangementer og fredagsbar.

Praktiske detaljer

Der er tale om en fast stilling på fuld tid, som vi ønsker besat hurtigst muligt. Kunne du tænke dig at blive en del af Edora, så send et par linjer om dig selv og dit CV hurtigst muligt til leb@edora.dk senest den 13. april 2022.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når det rette match er fundet. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Support Manager, Leif Bramsing på tlf. + 45 44 12 77 26.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt

Administration +45 22 49 88 19