Mød Anne-Katrine Thisted Binder

Softwareudvikler i Edora

Anne-Katrine startede som softwareudvikler i 2020. Vi havde prikket til hende på LinkedIn, og hun var heldigvis klar til nye udfordringer. Anne-Katrine færdiggjorde sin kandidatuddannelse i informationsteknologi på DTU i 2019. Hun har siden starten på sin uddannelse tilbage i 2013 arbejdet med både udvikling af software og APPs.

Der er flere grunde til, at Anne-Katrine skiftede til Edora:
“Jeg skiftede job, fordi der i Edora bliver arbejdet med interessante teknologier, er meget socialt at byde på, og det er en virksomhed uden alt det der bureaukrati.”
Fortæller Anne-Katrine.

Anne-Katrine er glad for det ansvar, som hun har hos Edora:
“Det bedste ved Edora er, at alle har en stemme og mulighed for at tage ansvar. Der bliver lyttet til forslag og idéer, og man får lynhurtigt chancen for at tage ansvar for opgaverne. Her i Edora er der ikke langt fra tanke til handling, og det giver mulighed for rivende udvikling.”
Forklarer Anne-Katrine.

For Anne-Katrine betyder det gode arbejdsmiljø og det kollegiale sammenhold rigtig meget:
“Vi har et fantastisk socialt sammenhold, som gør, at det er fedt at møde ind på job hver eneste dag. Der bliver gået højt op i, at folk trives, og der er stor fleksibilitet i hvor, hvornår og hvordan man ønsker at arbejde.”
Fortæller Anne-Katrine.