Skip to main content

Vi søger back-end .net udviklere til den største og meget velfungerende agile leverance i Danmark. Vi er b.la. i gang med at modernisere (nyskrive) en række store offentlige løsninger og har brug for din talent til at løse opgaven. Der er således en masse “green field” udvikling, og du kan være med til at sætte dit præg og gøre det helt “rigtigt” fra projektopstart.

Til projektet leder vi både efter talenter med erfaring og med meget lidt erfaring. Vi bruger følgende teknologier: .net, C#, WebApi, REST.

At arbejde hos Edora

Se denne video og oplev hvordan det er at være en del af Edora: https://youtu.be/6GeCh1t-ioY
Hos Edora bidrager dine evner, flid og målrettethed til, at vi skaber samfundskritiske it-løsninger. Vi tilbyder som gengæld muligheden for, at du kan arbejde i et højt funderet fagligt miljø og nyde godt af en vifte af muligheder for professionel og personlig udvikling. Du får ca. 80 dygtige og kompetente kollegaer i de skønneste omgivelser, og vi prioriterer et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø, hvor du får indflydelse og kan gøre dig gældende. Vi er knivskarpe og målrettede på de faglige udfordringer og opgaver, men vi hygger os også sammen, og har løbende sociale arrangementer, fredagsbar mv.

Praktiske detaljer

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send dit CV via ’Easy Apply’ på LinkedIn hurtigst muligt: https://www.linkedin.com/jobs/view/3161211131
Ansøgningsfrist er d. 8. august. Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til job@edora.dk eller ringe til Mads Hedegaard, direktør i Edora på tlf.: 21 26 05 50.

Vi hylder FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og giver lige muligheder for alle kvalificerede kandidater ifm. vores rekrutteringsproces. Vi ved, at kombinationen af talent, faglighed og diversitet tilsammen udgør det bedste fundament for et firma – og for os hver især som kollegaer og mennesker. Sammen skaber vi dagligt arbejdsglæde og de rigtige, gode løsninger for vores kunder.