Studentermedhjælper til Testopgaver

Struktureret studentermedhjælper med flair for kommunikation og datakonvertering

Vil du gerne prøve kræfter med testdisciplinen og kribler det i maven, når du arbejder med data? Så læs videre for vi søger en struktureret og detaljeorienteret studerende, som gerne vil være en del af en agil IT-virksomhed i rivende vækst og arbejde med konverteringsopgaver. 

Vi har travlt i Edora, og vi søger derfor en studentermedhjælper, som har interesse i test og konverteringsopgaver, og som gerne vil supplere sit studie med relevant erhvervserfaring.

Edora er en traditionel IT-virksomhed med speciale i udvikling af IT-løsninger, der automatiserer arbejdsgange og giver overblik på tværs af koncerner og forvaltninger. Vi har mange års erfaring med udvikling, drift og support af IT-løsninger til det offentlige, og vi leverer bl.a. SaaS-løsninger til mere end 60 kommuner. Vi søger i den forbindelse en studerende, som er dygtig Excel og har et uovertruffent overblik, når det kommer til strukturering af data.

Om stillingen:

Du vil blive tilknyttet en af vores erfarne Test Managers, som du blandt andet skal hjælpe med praktiske opgaver. Vedkommende vil være din mentor og hjælpe dig med dine opgaver og udvikling. På sigt er målet, at du selvstændigt skal arbejde med konverteringsopgaver fra Excel til Microsoft Azure DevOps (TFS), og når du starter, vil dine opgaver omfatter:

  • Konvertering af data fra Excel til Microsoft Azure DevOps (TFS). Konverteringen kommer primært til at ske via manuel dataindtastning, men vi håber, at du har gode ideer til, hvordan vi kan automatisere konverteringen.
  • Strukturering af konverteret data i TFS.
  • Oversættelse af test cases fra engelsk til dansk.

Hvis du er interesseret i at arbejde med andre testopgaver, herunder testautomatisering og kvalitetssikring, eller du gerne vil prøve kræfter med arbejdsopgaver, der relaterer sig mere til it-projektledelse eller udvikling, er der også gode muligheder for det.

Hvem er du?

Du er studerende og har en god teknisk forståelse samt øje for detaljer, og så er du interesseret i at arbejde med test og konvertering af data. Derudover læser du på en relevant IT-uddannelse, og så er du:

  • Struktureret og dygtig til Excel
  • God til at kommunikere og skabe overblik
  • Hurtig til at sætte dig ind i nye applikationer og programmer

Vi håber også, at du har:

  • Erfaring med TFS, Jira eller lignende
  • Kendskab til agile udviklingsmetoder
  • Kendskab til PRINCE2
  • Teknisk forståelse og måske en IT-faglig baggrund som udvikler

Vi tilbyder:

Du kommer til at samarbejde med ca. 60 dygtige og kompetente kollegaer i de skønneste omgivelser på Charlottenlund Slot, hvor vi har en sund og lækker frokostordning. Vi prioriterer et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø med mulighed for at få indflydelse, og du kan se frem til at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi hygger os sammen og løbende har sociale arrangementer og fredagsbar. Du kommer til at samarbejde med flere forskellige teams og kollegaer, og du kan i den sammenhæng forvente en samarbejdskultur, hvor åbenhed og konstruktiv feedback er i højsædet.

Ved opstart vil du gennemgå et grundigt introduktionsforløb til organisationen, hvor du kommer rundt i hele virksomheden, og bliver præsenteret for alle afdelinger og vores produktportefølje. Du vil blive introduceret til struktureret test i en agil sammenhæng, og du vil få indflydelse på løsningen af dine arbejdsopgaver. Derudover er der tale om et studiejob, hvor dine ideer og faglige indspark bliver værdsat. Der er også gode muligheder for at samarbejde med os i forbindelse med eksaminer eller andre opgaver, og for den rette kandidat er der også gode muligheder for at fortsætte i Edora efter endt studie.

Det praktiske:

Vi søger en studerende, der kan arbejde 15-20 timer om ugen, men vi er fleksible i eksamensperioder.

Hvis du godt kunne du tænke dig at blive en del af Edora, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 27. juni 2021 til HR-konsulent, Johanne Espholm på ije@edora.dk. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Test- og kvalitetsmanager, Kasper Virring Andersen på telefon 44 12 76 15.

Vi glæder os til at høre fra dig, og vi håber, at du kan starte hurtigst muligt.