Tilbudskonsulent

Har du erfaring med at skrive gode tilbud til det offentlige marked? Eller har mod på at lære det? Trives du med struktur, systematik og sætter du en ære i at have styr på detaljerne? Så er du muligvis vores nye tilbudskonsulent.

Om afdelingen

I Bid Management skrives der tilbud til interessante IT-projekter, som den offentlige sektor sender i udbud. Du kommer sammen med resten af teamet til at stå for både prækvalifikations- og tilbudsskrivning samt overvågning af markederne.

Om stillingen

Din rolle består i at assistere vores Business Director og resten af Bid Management med tilbudsskrivning; helt fra planlægningen af tilbudsarbejdet indtil det færdige tilbud er afleveret. Du får derfor en rigtig stor indflydelse på at vækste Edora gennem dit arbejde i Bid Management-afdelingen. Du kommer til at stå for flere forskellige arbejdsopgaver, hvor der nedenstående er nævnt nogle af dine vigtigste ansvarsområder.

Ansvarsområder inkluderer (og er ikke begrænsede til):

  • Du vil bidrage til vores produktion af budsvar i overensstemmelse med tilbudsprocesserne mv.
  • Du vil udvikle, gennemgå og koordinere offentlige udbud, udbudsdokumentation, planer og præsentationer og du vil anvende dine gode evner mht. at analysere tekster, skabe overblik osv.
  • Du vil bidrage ifm. med strategi, udarbejdelse og levering af det tilbud
  • Du vil stå for koordinering med interne og eksterne interessenter, herunder holde dem til ilden

Kvalifikationer og erfaring

  • Det er en fordel, du har en uddannelse på niveau af en kandidatgrad
  • Særdeles stærke kundskaber mht. skriftligt dansk (og gerne engelsk)
  • Det er også en fordel, at du har indsigt i særligt Microsoft teknologier og værktøjer, og i det hele taget kan forstå og kan afkode tekniske kravsspecifikationer
  • Det er også en fordel, at du har arbejdet med Scrum, SAFe, Kanban, LEAN og tilsvarende, optimalt ifm. agil udvikling af it-systemer
  • Arbejder struktureret, analytisk, systematisk og er utrolig kvalitetsbevidst med dit arbejde
  • Tænker kreativt, er nysgerrig og har en grundlæggende vindermentalitet (et ”sports-gen”)
  • Rutineret bruger af MS Office, særligt Word og Excel

Den ideelle kandidat har erfaring med:

  • At skrive vindende tilbud til fx offentlige styrelser, kommuner ol.
  • At arbejde med tilbudsskrivning indenfor it-branchen

At arbejde hos Edora

Der kan i perioder opstå ekstra travlhed (vi prøver dog at planlægge os ud af dette), så der kan forekomme overarbejde. Hos Edora bidrager dine evner, flid og målrettethed til, at vi skaber samfundskritiske it-løsninger. Vi tilbyder som gengæld muligheden for, at du kan arbejde i et højt funderet fagligt miljø og nyde godt af en vifte af muligheder for professionel og personlig udvikling. Du får ca. 80 dygtige og kompetente kollegaer i de skønneste omgivelser på Charlottenlund Slot, og vi prioriterer et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø, hvor du får indflydelse og kan gøre dig gældende. Vi er knivskarpe og målrettede på de faglige udfordringer og opgaver, men vi hygger os også sammen, og har løbende sociale arrangementer, fredagsbar mv. Se denne video og oplev hvordan det er at være en del af Edora: https://youtu.be/6GeCh1t-ioY

Kontakt

For yderligere information, kontakt venligst Business Director, Tor Rønnow på tro@edora.dk.

Ansøgningsfrist

Send dit CV og motiveret ansøgning senest d. 30. september 2022 til job@edora.dk

Vi hylder FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og giver lige muligheder for alle kvalificerede kandidater ifm. vores rekrutteringsproces. Vi ved, at kombinationen af talent, faglighed og diversitet tilsammen udgør det bedste fundament for et firma – og for os hver især som kollegaer og mennesker. Sammen skaber vi dagligt arbejdsglæde og de rigtige, gode løsninger for vores kunder.