Edora leverer løsninger til det offentlige og søger i den forbindelse engageret softwareudviklere under uddannelse til vores projekter og produkter. I Edora stiller vi krav til vores kunder om at få lov til at gøre tingene ordentligt. Med et stærkt fagligt fundament ligger vi vægt på at levere kvalitet – bl.a. i form af vedligeholdelsesvenlig og testbar kode. Det vigtigste er, at du har et godt fagligt/teoretisk fundament, tydeligt elsker at programmere og har gode analytiske evner. Kort fortalt; interesse i at lære en masse.
Vi tilbyder
- Deltage i kurser som dygtiggør dig i de nyeste teknologier og arbejdsmetoder
- Ca. 15 timer om ugen, men vi er fleksible ift. dit studie
- Arbejde på vores hovedkvarter på Charlottenlund Slot med skøn natur
- Fredagsbar og sociale arrangementer
- Udvikling af kompetencer som vil gøre, at du skiller dig ud fra mængden
- Løn efter kvalifikationer
Dig og dit team
Som studenterudvikler vil du blive en del af et team som sammen arbejder på at blive bedre. Du vil kunne få sparring til dine opgaver fra teamets mere erfarne udviklere. Sammen med din mentor vil du få sat klare mål for din faglige og professionelle udvikling. Du vil blive udfordret og få opgaver, som matcher din faglige udvikling. I Edora arbejder vi internationalt og derfor vil du også få erfaring med at samarbejde på tværs af grænser.
Om stillingen
En studenterudvikler befinder sig i starten af sin udviklerkarriere. Som juniorudvikler forventes det, at du søger viden hos dine mere erfarne kollegaer og bidrager til teamet efter bedste evne. Vi ser din uddannelse som din første prioritet og sammen sørger vi for, at dit arbejde hos os er til gavn for din udvikling og passer ind i din hverdag.
Ansvarsområder inkluderer (og er ikke begrænsede til):
- Du vil bidrage med softwareudvikling i agile teams
- Du vil øge dine kompetencer – arbejde både med noget du kan, og noget nyt du har lyst til
- Du vil udføre analyse, fejlrettelser, test, automatisering, estimering, dokumentation osv.
Primære teknologier
Efter kort tid vil du lære en masse om C#, Entity Framework, TypeScript, Angular 13+,
SQL Server og Azure DevOps.
Kvalifikationer og erfaring
- Du er i slutningen af din bachelor, eller i gang med din kandidat i Software Engineering, IT, datalogi eller lignende.
- Viser tydeligt passion når der tales om kode. Hvis du i din fritid arbejder på små projekter, er det et stort plus.
- Har gerne arbejdet med C# og moderne JavaScript frameworks som f.eks. Angular.
At arbejde hos Edora
Hos Edora bidrager dine evner, flid og målrettethed til, at vi skaber samfundskritiske it-løsninger. Vi tilbyder som gengæld muligheden for, at du kan arbejde i et højt funderet fagligt miljø og nyde godt af en vifte af muligheder for professionel og personlig udvikling. Du får ca. 70 dygtige og kompetente kollegaer i de skønneste omgivelser på Charlottenlund Slot. Vi prioriterer et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø, hvor du får indflydelse og kan gøre dig gældende. Vi er knivskarpe og målrettede på de faglige udfordringer og opgaver, men vi hygger os også sammen og har løbende sociale arrangementer, fredagsbar mv.
Kontakt og ansøgningsfrist
For yderligere information, kontakt venligst Thomas Hjorth Hansen på mail: thh@edora.dk eller tlf: 28 15 55 23. Send os dit CV og en motiveret ansøgning til job@edora.dk. Vi afholder samtaler løbende.
Vi hylder FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og giver lige muligheder for alle kvalificerede kandidater ifm. vores rekrutteringsproces. Vi ved, at kombinationen af talent, faglighed og diversitet tilsammen udgør det bedste fundament for et firma – og for os hver især som kollegaer og mennesker. Sammen skaber vi dagligt arbejdsglæde og de rigtige, gode løsninger for vores kunder.