Vil du være med til sikre, at udvekslingen af oplysninger i EU sker sikkert og hurtigt, og har du flair for systemer samt lyst til at samarbejde med både supportere og udviklere, så er du måske vores nye kollega!
Vi har travlt i Edora, og vi søger derfor en imødekommende kollega, som har kundens behov i fokus og motiveres af at samarbejde med både supportere, udviklere og kunden. Hvis du trives i en stilling, hvor support og samarbejde er i fokus, og du gerne vil prøve kræfter med en hverdag, hvor du arbejder tæt på kunden, er stillingen som systemadministrator måske noget for dig.
Om stillingen:
Du bliver en del af Edora, som holder til på Charlottenlund Slot, men din arbejdsdag foregår hos kunden, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der har lokaler i Carlsberg Byen. Her bliver du en del af et etableret supportteam, som sammen med STAR og teamet af udviklere sikrer en hurtig og effektiv udveksling af oplysninger på tværs af EU. Det er en stilling, hvor du vil komme til at samarbejde og sparre med teamet af udviklere, og det vil derfor være en fordel, hvis du har en god teknisk forståelse og motiveres af en hverdag, hvor du løbende er i dialog med dine kollegaer, kunden og andre leverandører.
Projektet, som du skal være med til at supportere hos STAR, hedder EESSI (Exchange of Social Security Information), og systemets mål er at hjælpe de sociale sikringsmyndigheder i hele EU med at udveksle oplysninger hurtigt og sikkert.
Du vil komme til at arbejde med 2nd level og konfigurationssupport, og du skal være med til at læse og forstå konfigurationsfiler samt rette dem til i forhold til nye kunder. Det kan eksempelvis være i forbindelse med et skifte fra Domain Controller til en anden. Derudover skal du være bindeled mellem de eksterne institutioner og STAR. Andre opgaver omfatter interface mod a-kasserne, ATP og SKAT samt undervisning af slutbrugerne og kvalitetssikring af uddannelsesmaterialet.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er serviceminded og har fokus på at sikre den gode kundeoplevelse. Derudover håber vi, at du er imødekommende og trives i en rolle med en stor kontaktflade. Du har også en god teknisk forståelse, som gør, at du ubesværet kan kommunikere med både udviklere, kunder og andre supportere, og så kan du forstå en konfigurationsfil samt rette den til i forhold til nye kunder. Derudover arbejder du selvstændigt, er god til at følge op og i stand til at løbe med sager, som servicedesken ikke kan løse selv.
Det er desuden en fordel, hvis du har:
- Jira Servicedesk
- Elastic Search, Kibana og Logstash
- GDPR
- ITIL4
Kompetencer indenfor systemadministration for Windows og Linux ønskes, og du må også gerne have erfaring med Docker og CI/CD
Vi tilbyder:
Du bliver en del Edora, hvor vi på nuværende tidspunkt er ca. 70 kollegaer, men du vil have din daglige gang hos kunden, der holder til i Carlsberg Byen i nye og istandsatte lokaler. Her bliver du en del af et etableret og mindre Edora-team på 10 personer, der kender hinanden godt og prioriterer et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø.
Praktiske detaljer:
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med fleksible arbejdstider, og vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Kunne du tænke dig at blive en del af Edora, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til ije@edora.dk og senest den 12. september 2021.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lisbet Andersen på tlf. +45 40 26 71 31.
Hvis du søger stillingen via LinkedIn, skal du uploade CV og ansøgning i en samlet fil.
Vi glæder os til at høre fra dig.