Charlottenlund, 10. september 2024 – Edora, en førende dansk IT-virksomhed, har annonceret opkøbet af Origo OS og samtidig lanceret Edora Cloud, en helt dansk cloud-løsning. Med denne strategiske investering og nye cloud-service positionerer Edora sig som et alternativ til de internationale techgiganter, der dominerer markedet.
Edora Cloud: 100 % dansk, 100 % kontrol
Edora Cloud bygger på Origo OS og tilbyder danske kunder drift på dansk jord med fuld selvbetjening til dimensionering af kapacitet, netværk, sikkerhed og meget mere – på niveau med løsninger fra Microsoft, Google og Amazon. Udover klassiske virtuelle maskiner (VM’er) inkluderer Edora Cloud også Kubernetes-drift, hvor al infrastruktur er defineret som kode, hvilket sikrer en fleksibel og skalerbar løsning.
Fokus på sikkerhed og compliance
Edora Cloud er designet til at imødekomme kravene fra særligt regulerede markeder, hvor kunderne har behov for fuld kontrol over, hvor data opbevares og driftes. Med en konkurrencedygtig prisstruktur tilbyder Edora Cloud løsninger i tre varianter: ren public cloud, private cloud samt on-prem, hvor kunderne kan installere løsningen i egne datacentre.
Edora er også tilgængelig på SKI 02.22, der omhandler Statens og kommunernes indkøb af IT-drift, inklusiv cloud, datacenter, netværk, applikationer, co-location, slutbrugerservices og sikkerhedsservices.
Mads Hedegaard, CEO for Edora, udtaler: “Med dette tiltag giver Edora kunderne et reelt alternativ til techgiganterne, hvor vi holder data, penge og viden i Danmark og sikrer fuld kontrol og compliance med lovgivning og sikkerhed.”
Christian Orellana, Head of Cloud Services for Edora, tilføjer: “Vores danskbaserede dual-lokation datacentre sikrer sikkerhed og compliance, der opfylder de strenge krav til regulerede industrier og offentlig sektor. Vi hoster og opbevarer data i vores højeffektive nationale datacentre og tilbyder helhedsorienterede løsninger – fra rådgivning og udvikling til drift og support. At opnå digital fremgang kræver mere end teknisk viden; det kræver en dyb forståelse af, hvordan teknologi interagerer med juridiske rammer, organisationsstruktur, sikkerhedsaspekter og selve hjertet af din virksomhed.”
Om Edora
Edora er en privat IT-virksomhed, der er specialiseret i udvikling af forretningskritiske IT-løsninger. Med hovedkontor på Charlottenlund Slot har Edora en lang historie i IT-branchen og beskæftiger over 100 medarbejdere. Virksomheden servicerer halvdelen af Danmarks kommuner og leverer samfundskritiske IT-løsninger til det offentlige.
Edora Hosting er kendt som en pålidelig leverandør af hostingløsninger til kritiske offentlige systemer, herunder drift af NemRefusion 3.0, som håndterer udbetalinger på 60 milliarder kr. årligt. Med over halvdelen af Danmarks kommuner på WorkForcePlanner-løsningen, der også driftes af Edora Hosting, sikrer virksomheden stabil og effektiv drift gennem moderne datacentre og et tæt samarbejde med Interxion, der garanterer høj tilgængelighed og modstandsdygtighed på tier 4-niveau.
Læs mere om Edora Hosting
Læs mere om Edora Cloud