Let’s Talk er nu integreret med fælleskommunal adgangsstyring

Kommunale medarbejdere kan nu få adgang til Edoras AI-baserede sprog- og samtaleværktøj Let’s Talk gennem den fælleskommunale adgangsstyring. Integrationen gør det lettere for kommunerne at tage løsningen bredt og sikkert i brug på tværs af organisationen.
Let’s Talk er udviklet til faglige samtaler mellem offentlige medarbejdere og borgere, der ikke taler samme sprog. Løsningen oversætter samtalen løbende og kan efterfølgende udarbejde et referatudkast, som medarbejderen kan redigere og journalisere på borgerens sag.
Nu er Let’s Talk blevet koblet til den fælleskommunale adgangsstyring. Det betyder, at kommunale medarbejdere kan tilgå løsningen ved hjælp af kommunens eksisterende login- og rettighedsstruktur.
Integrationen understøtter kommunernes arbejde med at sikre, at de rette medarbejdere får adgang til de rette funktioner og data. Samtidig bliver det enklere at administrere adgangen, når Let’s Talk tages i brug på tværs af afdelinger og fagområder.
”Hvis AI for alvor skal skabe værdi i den kommunale hverdag, skal løsningerne ikke alene være fagligt stærke og sikre. De skal også passe ind i den eksisterende kommunale infrastruktur. Integrationen med den fælleskommunale adgangsstyring er derfor et vigtigt skridt, fordi kommunerne nu får en enklere og mere sammenhængende adgang til Let’s Talk,” siger Jens Arne Madsen, direktør i Edora Software.
Sikker adgang med kommunens eksisterende rettigheder
Den fælleskommunale adgangsstyring anvendes til at identificere kommunale brugere og styre deres adgang til fælleskommunale fagsystemer. Gennem FK Login kan oplysninger om blandt andet brugeridentitet, jobfunktionsroller og dataafgrænsninger overføres til den fælleskommunale Context Handler i det nødvendige format.
For kommunerne betyder integrationen, at Let’s Talk i højere grad kan indgå som en naturlig del af det eksisterende systemlandskab. Medarbejderne skal ikke administrere endnu et særskilt login, mens kommunen bevarer kontrollen med brugeradgang og rettigheder.
”Kommunerne efterspørger med rette AI-løsninger, der kan fungere inden for de sikkerheds- og styringsmodeller, de allerede anvender. Det nytter ikke, at en løsning er teknologisk avanceret, hvis den skaber mere administration eller står isoleret fra den øvrige it-infrastruktur. Let’s Talk skal være let at bruge for medarbejderen og let at styre for kommunen,” siger Jens Arne Madsen.
Dansk AI til faglige borgersamtaler
Let’s Talk oversætter og refererer faglige samtaler på tværs af sprog. Løsningen er udviklet med særligt fokus på den offentlige sektor, hvor samtaler ofte indeholder fagbegreber og fortrolige oplysninger.
Data behandles og opbevares i Danmark i Edora Cloud og sendes ikke til udenlandske eller offentlige cloudtjenester. Løsningen kan anvendes både i det traditionelle samtalerum, under telefonsamtaler og via app, når medarbejderen arbejder uden for kontoret.
Let’s Talk anvendes og udvikles i samarbejde med blandt andre Faxe Kommune, Odense Kommune, Assens Kommune og AsylSyd.
Med tilkoblingen til den fælleskommunale adgangsstyring er ambitionen at gøre det endnu lettere for flere kommuner at tage sikker og fagligt målrettet AI i brug i den daglige kontakt med borgerne.
”Danmark har gennem mange år opbygget en stærk fælleskommunal digital infrastruktur. Den skal vi bygge videre på. Vores ambition er ikke at lægge endnu et fritstående værktøj oven på kommunernes systemlandskab, men at gøre Let’s Talk til en sikker og velfungerende del af den digitale arbejdsplads,” siger Jens Arne Madsen.
NB: Edoras AI-oversætter Let’s Talk er med på Digitaliseringsmessen 2026 – 23 september på den guidede tur “Tur 7 – Fra hype til virkelighed: GenAI i kommunerne”, som sætter fokus på, hvordan generativ AI allerede anvendes i praksis i kommunerne.
👉 Læs om de guidede ture og book din plads: https://lnkd.in/eC5F-UcY
Læs mere om Let’s Talk
Prøv Lets Talk gratis her:
https://edora.dk/software/letstalk/
Kontakt:
Lasse Just
Head of Let’s Talk
📧 lju@edora.dk
📞 +45 22 49 88 10


