Familieretshuset fremtidssikrer mødebooking og understøtter retssikkerheden med WFP
Familieretshuset har sammen med Edora digitaliseret en af deres mest kritiske administrative processer. Ved at implementere WorkForce Planner (WFP) til mødebooking for 700 brugere, har myndigheden skabt en løsning, der både sikrer retssikkerheden og frigiver ressourcer til sagsbehandling med fokus på barnets bedste.

Kompleks planlægning i sager om ”barnets bedste”
Som landets centrale myndighed for familie- og personretlige sager håndterer Familieretshuset alt fra skilsmisser og forældremyndighed til adoption og værgemål. Det er sager, hvor retssikkerhed og princippet om barnets bedste er fundamentet.
Tidligere var mødeplanlægningen en tung og kompleks administrativ opgave. Med 700 brugere fordelt over hele landet var det en udfordring at sikre en effektiv og ensartet koordinering mellem borgere, sagsbehandlere og faglige ressourcer. Der var brug for en robust it-løsning, der kunne automatisere de manuelle processer og samtidig overholde de strenge forvaltningsretlige krav til dokumentation.
Som vicedirektør i Familieretshuset, Andreas Berggreen, udtrykker det:
”Jeg er meget glad for, at det lykkedes os at komme i mål med en så kompleks løsning. Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet om at drive og videreudvikle WorkForce Planner og gøre brug af de muligheder, der ligger i systemet.”
Agil udvikling og ”to plus to er mere end fire”
Gennem et år har Familieretshuset og Edora i et tæt partnerskab tilpasset WFP-kernesoftwaren, så den nu er målrettet Familieretshusets specifikke behov. Løsningen håndterer i dag alt fra tidsbestilling og ressourceallokering til fremmøderegistrering og automatiseret brevdannelse.
Succesen bag det komplekse projekt lå i en tæt dialog og en agil arbejdsform. Mads Hedegaard, direktør for Edora A/S, forklarer:
“Jeg må bare konstatere, at når både kunde og leverandør arbejder agilt, bliver to plus to meget mere end fire. Med den tilgang, Familieretshuset har haft, har det været let at opfylde Edoras forpligtelse til at levere en robust og sikker løsning med fokus på brugervenlighed.”
Mere automatisering og fokus på kerneopgaven
Idriftsættelsen af det nye WFP-system har markeret et vigtigt skridt mod en mere moderne og effektiv forvaltning. Den mest markante effekt er overgangen fra tunge, manuelle arbejdsgange til en høj grad af automatisering i både planlægning og kommunikation til borgerne.
Med 700 interne brugere på platformen har Familieretshuset fået et værktøj, der frigiver tid til det væsentlige: sagsbehandlingen. Partnerskabet stopper dog ikke her, da platformen er bygget til løbende at udvikle sig i takt med myndighedens behov.
”I Edora ser vi frem til at fortsætte samarbejdet og til at støtte Familieretshusets mission om at sikre trivsel og støtte familier i Danmark,” afslutter Mads Hedegaard.
Konkrete gevinster ved løsningen:
- Effektiv ressourceudnyttelse: Optimal planlægning af medarbejdere og lokaler på tværs af alle sagsområder.
- Styrket retssikkerhed: Automatiseret dokumentation og brevdannelse sikrer overholdelse af forvaltningsretlige krav.
- Bedre borgeroplevelse: Mere strømlinet kommunikation og lettere adgang til mødebooking.
- Høj brugervenlighed: En robust løsning integreret direkte med Familieretshusets øvrige systemer.
Lad os tage en direkte snak
Uanset om I er klar til at gå i gang, eller blot ønsker at høre mere — så har vi sandsynligvis løst det før. Ring, skriv eller udfyld formularen, så tager vi en uforpligtende dialog.







