STOR TAK til ITWatch for den flotte artikel om vores spændende projekt med Familieretshuset samt vores fremtidsplaner hos Edora A/S. 🙏
Vi er således også stolte af at kunne meddele, at vi indenfor kort tid har leveret to vellykkede offentlige IT-løsninger til aftalt tid og budget: Familieretshusets nye mødebookingsystem og NemRefusion 3.0 sammen med KOMBIT A/S.
Familieretshusets nye mødebookingsystem er baseret på Edoras platform Workforce Planner (WFP), som i forvejen benyttes i over halvdelen af Danmarks kommuner. Systemet er videreudviklet, så det understøtter de over 700 brugere, optimerer mødeplanlægningen og integrerer problemfrit med Familieretshusets eksisterende platforme.
Direktør for Familieretshuset, Andreas Berggreen, roser samarbejdet: “Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Edora, og jeg er meget glad for, at det lykkedes os at komme i mål med en så kompleks løsning.”
Direktør hos Edora, Mads Hedegaard, tilføjer: “Når både kunde og leverandør arbejder agilt, bliver to plus to meget mere end fire. Med den tilgang, Familieretshuset har haft i udviklingsprojektet, fx i forbindelse med hurtige afklaringer og med topledelsesfokus, har det været let at opfylde Edoras forpligtelse til at levere en robust og sikker løsning med fokus på brugervenlighed.”
Edora ser aftalen med Familieretshuset som en del af en overordnet strategi om at indgå lignende aftaler med andre styrelser.
Vi ser frem til at løfte sløret for flere spændende projekter i fremtiden!