Skip to main content

Suveræn cloud til national sikkerhed

Få total kontrol over missionskritisk data med sikrede cloud-miljøer, der kan drives fuldstændig uafhængigt af det offentlige internet.

Suveræn cloud til national sikkerhed

Trusselsbilledet mod Danmark kræver it-infrastruktur, der ikke har indbyggede “single points of failure”. At basere samfundskritiske systemer på global, offentlig cloud udgør en operationel og juridisk risiko, især i lyset af udenlandsk lovgivning som US Cloud Act. Forsvaret og beredskabet har brug for serverkraft og datalagring, der er underlagt streng dansk kontrol, og som fysisk befinder sig på dansk jord.

Edora leverer den underliggende infrastruktur, som blandt andet BeredskabsCloud er bygget på. Vi bygger og drifter lukkede, suveræne datamiljøer, der er designet fra bunden til at modstå hybride cybertrusler, og som garanterer, at kritisk data altid er tilgængelig for de rette instanser.

Air-gapped miljøer og hardware-nær sikkerhed

Vores leverance er dybt teknisk. Vi etablerer fuldt danske, Open Source-baserede cloud-platforme (OpenStack), der eliminerer afhængigheden af amerikanske tech-giganter. Vi opsætter lokalt hostede racks og hardware, der er konfigureret til at kunne operere “air-gapped” – det vil sige med evnen til at kappe forbindelsen til det offentlige internet og fortsætte driften autonomt under et cyberangreb. Vores DevOps- og security-teams bygger fuldt krypterede CI/CD-pipelines direkte i disse lukkede netværk, så I kontinuerligt kan opdatere og deploye missionskritisk software uden på noget tidspunkt at eksponere infrastrukturen for ydre trusler.

Lad os tage en snak

Uanset om I står med et konkret problem eller bare vil forstå mulighederne bedre, så tager vi gerne dialogen. Ring, skriv eller udfyld formularen, så tager vi en uforpligtende dialog.

Finn Eriksen

Finn Eriksen

Director | Cloud, Sec & DevOps