Skip to main content

Case: Sikker udveksling af oplysninger

Edora har ansvaret for leverancen af IT til det danske EESSI-projekt, som ligger under STAR

EESSI-projektet (Electronic Exchange of Social Security Information) er det største integrationsprojekt i EU. Her er der 4.000 institutioner på tværs af medlemslandene, der udveklser information om udbetalinger af bl.a. overførselsindkomster, hospitalsregninger og pensioner.

Edora er med EESSI-projektet således med til at sætte koordineringen af den sociale sikring i hele Europa i system. Vi er med til at sikre udvekslingen af oplysninger mellem de sociale sikringsmyndigheder i EU sker hurtigt og sikkert.

Nyudvikling

Edora har stået for integration med det EU-system, som er udviklet af kommissionen DGEMPL – Understøttelse af arbejdskraftens fri bevægelighed. Derudover har Edoras konsulenter medvirket ved udviklingen af en gateway, som adskiller API’et i EU-domænet og de enkelte institutioner, servicekomponenter, der sikrer logning, revisionsspor, virus-scan samt standardiseret indpakning af RINA i en cluster-løsning.

 

Videreudvikling

RINA-leverancen i det danske projekt er et enkelt sagshåndteringssystem med tilhørende stamdata til brug for de danske institutioner. Opbygning af infrastruktur foregår i samarbejde med Statens IT.

Edora har udarbejdet analyse og design af den danske implementering. Vi deltager desuden i videreudvikling af de tekniske løsninger med de danske deltagende institutioner: A-kasser, kommuner, SKAT, Sundhedsdatastyrelsen, ATP, samt deres underleverandører og STARs driftsleverandør.

Facilitering og Service Delivery Management

Edora har 1st, 2nd og 3rd level support på projektet. De institutioner, der har valgt at stå uden for den centrale implementering af RINA og selv står for installation og integration, hjælper Edoras konsulenter med rådgivning og support via regelmæssige statusmøder mellem projektlederne, underleverandørerne og teknikerne samt ad hoc tekniske koordinationsmøder. Service delivery management bliver kørt efter ITIL-principperne, og alle Edoras konsulenter på projektet er ITIL 4 foundation certificeret.

Spørgsmål?

Ring til Lisbet

Hør mere om løsningen og Edoras erfaring med store fælles databaseløsninger og integrationsplatforme. Kontakt Lisbet Andersen på +45 40 26 71 31

  • Fællesoffentlige databaser
  • Agil udvikling og lovvedligeholdelse
  • Systemintegration
  • Flerleverandørsamarbejde