Skip to main content

Nemrefusion 3.0
Et agilt samarbejde mellem KOMBIT og Edora
skaber driftssikker IT-løsning

NemRefusion 3.0 er det største projekt, som Edora har haft til dato. Det er en nyudvikling af det velkendte system NemRefusion, der håndterer over 2,7 millioner indberetninger og udbetaler mere end 60 milliarder kroner årligt til dansk erhvervsliv. Det nye NemRefusion 3.0 er resultatet af et tæt samarbejde med KOMBIT, det kommunale IT-fællesskab.

NemRefusion 3.0 er den nyeste udgave af systemet, hvor a-kasser, virksomheder og selvstændige kan anmode om refusion for syge- og barselsdagpenge samt diverse jobordninger. Samarbejdet mellem KOMBIT og Edora har ført til en innovativ og brugervenlig digital løsning.

Ved projektlanceringen var der en overgangsperiode, hvor både NemRefusion 2.0 og NemRefusion 3.0 kunne modtage de årlige 2,7 millioner indberetninger. Den gradvise udrulning sikrede en mere kontrolleret implementering. Peter Lykke Egelund, projektdirektør fra kommunernes IT-fællesskab, KOMBIT, udtaler: “NemRefusion er et af Danmarks største indberetningssystemer, så det skulle fungere fra dag 1. Det tætte og agile samarbejde mellem KOMBIT
og Edora har været afgørende for projektets succes.” Ved at sidde fysisk tæt sammen har KOMBITs IT-konsulenter og Edoras udviklere skabt et solidt og brugervenligt system. Mads Hedegaard, direktør i Edora, understreger vigtigheden af et sådant samarbejde og mener, at det kan tjene som forbillede for fremtidige udviklingsopgaver.

Fokus på arbejdsglæde og brugervenlighed

NemRefusion 3.0 sigter ikke kun mod at effektivisere indberetningsprocessen, men også at øge arbejdsglæden for brugerne. Med over 36.000 supportopkald årligt på NemRefusion 2.0 forventes den nye løsning markant at reducere behovet for support. Peter Lykke Egelund har gennem hele processen haft fokus på at skabe trivsel og effektive arbejdsgange, både for brugerne og udviklerne.

Lancering og forventninger

Den officielle lancering af NemRefusion 3.0 fandt sted i slutningen af 2023. Virksomheder og a-kasser har haft adgang til løsningen i en pilotfase siden august 2023, hvilket har bidraget til at forbedre systemets robusthed og brugervenlighed. Edoras administrerende direktør, Mads Hedegaard, ser frem til lanceringen og understreger vigtigheden af et solidt fundament for test og testautomatisering.

“NemRefusion 3.0 repræsenterer en betydelig videreudvikling af indberetningssystemet og en investering i fremtidens digitalisering af indberetning og refusion i Danmark. Der ruller over 60 milliarder kroner igennem systemet årligt, så det har været ekstremt vigtigt, at Edora har haft stor erfaring med test, og vi har haft nogle af verdens førende testeksperter til at uddanne vores ansatte. Siden lanceringen i slutningen af 2023 har vi haft et fint forløb, og i forhold til systemets størrelse har udfordringerne været til at håndtere. Vi glæder os meget til at følge systemet over de næste år og ser frem til et godt og agilt samarbejde med KOMBIT,” udtaler Mads Hedegaard, direktør i Edora.

Det forventes, at NemRefusion 3.0 vil markere et skift mod øget effektivitet, driftssikkerhed og arbejdsglæde for de mange brugere i dansk erhvervsliv. Det passer perfekt med Edoras vision: “Vi vil være den foretrukne samarbejdspartner i forbindelse med digitaliseringen af det offentlige Danmark og markedsledende inden for selvbetjening, forretningsunderstøttelse,
ressourcestyring og fintech.”

KOMBIT udtaler:

“NemRefusion 3.0 er et af Danmarks største indberetningssystemer. Derfor er pålidelig drift og brugervenlighed afgørende for borgerne og det danske erhvervsliv. Vi har haft et godt samarbejde
med Edora baseret på agile metoder, der har gjort det muligt at skabe en solid løsning.”

Edora Hosting

Vi tilbyder agil digital infrastruktur fra Danmark, skræddersyet til at understøtte din virksomheds vækst med fokus på sikkerhed og stabilitet.

Edora Cloud Services

Vi leverer en cloud-løsning understøttet af lokale ressourcer og mennesker, der vil gøre en forskel, baseret på principperne om compliance, transparens og portabilitet

Konsulentydelser

Edoras specialister står klar til at sikre succes for jeres projekt med ekspertise inden for alle nødvendige teknologiområder.