Skip to main content

Edora kan præsentere en ny aftale med Københavns Kommunes Beskæftigelses- og integrationsforvaltning (BIF), om udvikling af it-systemet Leverandørplatformen.

Leverandørplatformen indeholder en komplet aftalestyring af alle forretningsgange ved anvendelse af eksterne leverandører (fx. mentorordningen) i beskæftigelsesindsatsen, herunder:

Ordre og faktureringsmodul: Jobcentrene kan bestille ydelser, aftale priser og mængder ved beskæftigelsesleverandørerne og løbende monitorere på, at ydelserne leveres. Løsningen danner automatisk det fakturagrundlag, så beskæftigelsesleverandøren kan afregne jobcentret

Kommunikationsmodul: Jobcentrene og beskæftigelsesleverandørerne kan let og sikkert kommunikere og udveksle dokumenter med hinanden.

Rapportering og fraværsregistrering: Beskæftigelsesleverandørerne kan registre fremmøde og status i form af leverandørrapporter for den enkelte ledige.

Hos Edora ser vi frem til et nyt samarbejde med Københavns Kommune.

Direktør Mads Hedegaard fra Edora udtaler:
Vi er stolte af at være valgt som leverandør, og glæder os allerede over det tætte og agile samarbejde. Når løsningen er idriftsat i København, tænker vi den som endnu et integreret modul i vores WFP-suite, der understøtter den kommunale sagsbehandling ud fra en modulær og komponentbaseret tankegang.”

Borgerbookingløsningen WFP er allerede implementeret i jobcenteret i Københavns Kommune.

Jeppe Bøgh Andersen, ressourcedirektør i Københavns Kommune udtaler om det nye samarbejde:
”Vi ser frem til endnu et værdiskabende samarbejde med Edora. Vi glæder os til at få en løsning, der kan understøtte ordrestyring, afrapportering og fakturering for leverandørerne til beskæftigelsesindsatsen. Det kommer til at gøre en positiv forskel i det daglige arbejde med at hjælpe borgerne i job eller uddannelse.”

Det er planen, at Leverandørplatformen går ”live” om ca. 10 måneder.

Læs endnu flere historier her.