Skip to main content

Hos Edora kan vi med stor glæde fortælle, at vi har fået titlen som årets 6. IT-komet inden for vores kategori på Computerworlds liste. Vi er dermed en af Danmarks hurtigtvoksende IT-konsulenthuse baseret på regnskabstal inden for de sidste fire år. Edora har været i en rivende udvikling, som afspejler sig i vores regnskabstal. Det er nemlig på baggrund af regnskabstallene, at Computerworld finder IT-kometerne. Vi har stadigvæk vækstet meget, selvom der var et lille fald i årets resultat af primær drift fra 2017 til 2018, hvor vi i 2019 ender rigtig godt ud.
Vi har nemlig i perioden fra 2016 til 2019 øget årets resultat af primær drift med hele 362 %. Grunden til den store fremgang skyldes bl.a. tilgangen af nye kunder på WFP og vores større fokus på konsulentforretningen.

Vi er selvfølgelig stolte af at blive anerkendt for at være dygtige til at skabe vækst – og få tilkendt en plads som årets 6. IT-komet.

60 konsulenthuse kan kalde sig for en IT-komet

Der er 60 konsulenthuse, der er kvalificeret til at være på Computerworlds liste over IT-kometer 2020. Det er alt fra små til store anerkendte IT-konsulenthuse, der har fået en plads på listen. Edora får desuden en 24. plads i kategorien “samlet placering” på listen.

Hos Edora har 2020 ligeledes været et rigtig spændende år med en stor tilgang af nye kunder på WFP, da jobcentre i kommunerne skulle skifte bookingsystem. Vi er derfor spændte på, om væksten igen afspejler sig i vores regnskabstal for 2020. Det må tiden vise.

Hvis du ønsker at læse mere om årets IT-kometer 2020, kan du se placeringerne på Computerworlds hjemmeside: https://www.computerworld.dk/art/253919/her-er-danmarks-hurtigst-voksende-it-konsulenthus-se-listen-over-de-60-konsulenthuse-der-er-bedst-til-vaekst-i-danmark-lige-nu

Vi fik tidligere på året en 17. plads på Computerworlds Top 100 liste over de bedste IT-konsulenthuse. Den plads var vi også rigtig glade for at opnå. Hvis du vil læse den historie, finder du den lige her.