Hos Edora kan vi med stor glæde fortælle, at vi for hele Edora har fået revisionserklæringer på, at vi lever op til ISAE 3000 og ISAE 3402 type ll. Hos Edora er det vigtigt at vise overfor vores kunder, at vi lever op til gældende lovgivning, og overholder god IT-skik. De to nye erklæringer er dermed en blåstempling af, at vi hos Edora har gjort alt for at overholde lovgivning og undgå sikkerhedsbrud.
Rasmus Skovmark, CTO hos Edora udtaler om de nye revisionserklæringer:
“Jeg er glad for at underskrive årets revisionsrapporter og konstatere, at processerne fungerer – og der er styr på tingene.”
ISAE 3000
Revisionsselskabet Inforevision har vurderet, at vi efterlever lovkrav om bl.a. GDPR, persondataforordningen og bogføringsloven.
ISAE 3402 type ll
Vi har ligeledes fået en ISAE 3402 Type ll revisionserklæring. I denne revisionserklæring bliver det dokumenteret, at Edora har styr på bl.a. drift, egenkontrol, sikkerhed og forretningsgange.
Revisionserklæringerne er udarbejdet af en uafhængig revisor (Inforevision), som årligt vil revidere og udarbejde rapporterne. Hos Edora går der ikke længe, så går vi faktisk i gang med nye revisionserklæringer.
Edora har som de fleste andre IT-leverandører en klar IT-politik, og følger allerede retningslinjerne for ISO 27001 i forhold til procedurer.
De to nye revisionserklæringer er tilgængelige på vores kundenet. Du finder dem ved at logge ind her.
Du kan læse flere nyheder om Edora lige her.